Wax away

Lad mig bringe en advarsel:

Man skal aldrig, aldrig, aldrig være sin faste voksedame utro.

Og ja, jeg har en fast voksedame. For det første er jeg et ret privat menneske og for det andet er jeg ret kritisk med, hvem jeg smider bukserne overfor. Og med de positurer man skal indtage undervejs i forløbet, er det rart med et forholdsvis kendt ansigt.

Desværre kan voksedamer ikke dirigeres til at holde ferie som det passer ind i en andens kalender. Så når man virkelig trænger til at få
vokset undervognen, så gør en dame jo, hvad en dame må gøre. Og bestiller tid hos en af konkurrenterne.  Som tilsyneladende er Peter Lundins onde søster (Tak til Trix for det udtryk)

Damen var mere end almindeligt hårdhændet og da jeg ikke er udstyret med elefanthud i skrævet, pardon my french, gik der ikke længe før jeg
råbte så højt, at folk ude på gaden kommenterede på det (Og med en beliggenhed midt på turistruten fik de virkelig valuta for pengene)

Hvad damen havde i effektivitet, havde hun til gengæld ikke i grundighed. Det var, med andre ord, ikke al voksen hun fik hevet med af.  Andre steder var det huden, der forsvandt.

Kan I selv forestille Jer, hvor ondt det gør, når man – uvidende – smider en trussekant henover og hopper på cyklen hjem???

Eller rettere, forsøger at stå op hele vejen hjem på cykel, fordi ledt voks har fået det hele til at klistre sammen og friktionen med tøjet
har skabt en hudafskrabning på størrelse med en god, gammeldags femmer!

AV!

(Dertil kan man så lægge ydmygelsen, når man skal fortælle derhjemme, hvordan man har fået en kæmpe hudafskrabning. Dér)